Manuel lymfedrænage

Tag det første skridt mod bedre velvære!
Bestil en tid eller kontakt mig i dag på telefon 53312868 eller email feetmezone@gmail.com

En skånsom behandling mod væskeophobning, hævelser og træthed

Manuel lymfedrænage er en blid massageteknik, som stimulerer kroppens lymfesystem og hjælper med at fjerne affaldsstoffer, overskydende væske og forbedre immunforsvaret. Behandlingen er særligt effektiv mod symptomer som hævede ben, væskeophobning, lymfødem, tunge ben, hævede fødder og kronisk træthed.

Hvad er manuel lymfedrænage?

Manuel lymfedrænage (MLD) er en terapeutisk massageform udviklet af Dr. Emil Vodder i 1930’erne. Den er målrettet lymfesystemet – kroppens "indre rengøringssystem" – som spiller en central rolle i fjernelse af affaldsstoffer og regulering af væskebalancen.

Behandlingen foregår med meget lette, pumpende bevægelser, der følger lymfens naturlige retning. Teknikken adskiller sig fra traditionel massage ved ikke at arbejde i dybden på muskelvævet, men i stedet stimulere lymfekarrene lige under huden.

Fordele ved manuel lymfedrænage

  • Reducerer hævelser og væskeophobning

  • Lindrer symptomer ved lymfødem

  • Fremmer heling og restitution efter operation eller skade

  • Styrker immunforsvaret

  • Lindrer træthed og spændinger i kroppen

  • Stimulerer kroppens naturlige udrensning

Hvem har gavn af manuel lymfedrænage?

Manuel lymfedrænage er en behandlingsform, der gavner en bred vifte af mennesker – både dem med konkrete diagnoser og dem, der "bare" oplever gener som hævelser, uro i kroppen eller træthed. Lymfedrænage er velegnet til både mænd og kvinder i alle aldre, og især effektiv for personer med:

  • Hævede ben og fødder

  • Lymfødem (primær eller sekundær)

  • Væskeophobning efter operation (f.eks. brystkræftoperation, fedtsugning, ansigtsløft)

  • Tunge ben og uro i kroppen

  • Kronisk træthed eller udmattelse

  • Fibromyalgi og kroniske smertetilstande

  • Problemer med fordøjelsen og oppustethed

  • Hudproblemer som akne eller rosacea

  • Stress og spændinger

Tag det første skridt mod bedre velvære!
Bestil en tid eller kontakt mig i dag på telefon 53312868 eller email feetmezone@gmail.com

Manuel lymfedrænage til tunge, hævede og trætte ben

Oplever du, at dine ben føles tunge, hævede eller trætte, som om de er fyldt med væske eller bly? Det er ofte tegn på, at dit lymfesystem er belastet og har svært ved at følge med. Mange af mine klienter beskriver, at deres ben føles spændte, urolige eller “fulde”, især sidst på dagen eller efter stillesiddende arbejde.

Hævede ben og fødder kan skyldes alt fra lymfødem og hormonelle ubalancer til graviditet, inaktivitet eller varme. Når lymfevæsken ikke drænes effektivt, ophober den sig i vævet – og det giver både fysisk ubehag og en følelse af træthed i kroppen.

Her bruger jeg manuel lymfedrænage som en skånsom, men effektiv metode til at sætte gang i lymfecirkulationen. Gennem blide, rytmiske bevægelser hjælper jeg kroppen med at fjerne overskydende væske og affaldsstoffer, forbedre cirkulationen og bringe ny næring til vævet. Behandlingen lindrer både tyngdefornemmelse, hævelse og muskeltræthed – og mange oplever, at benene føles lettere og mere levende allerede efter første gang.

Det er en ideel behandling til dig, der gerne vil slippe for følelsen af at “sidde fast i kroppen” og i stedet opnå mere lethed og balance – både fysisk og mentalt.

Anvendelse ved Hashimoto syndrom

Hashimotos sygdom er en autoimmun tilstand, der påvirker skjoldbruskkirtlen og ofte medfører symptomer som træthed, hævelser, vægtøgning og nedsat stofskifte. Mange med Hashimoto oplever også problemer med væskeophobning, især i ansigt, hals og ben.

Jeg bruger manuel lymfedrænage som en skånsom støtte til kroppen, der kan hjælpe med at afhjælpe hævelser og give bedre cirkulation. Behandlingen virker beroligende på nervesystemet og kan bidrage til mere ro, bedre søvn og en generel følelse af lettelse i kroppen. Det er ikke en erstatning for medicinsk behandling – men et værdifuldt supplement til din helhedsorienterede tilgang.

Anvendelse ved fibromyalgi

Fibromyalgi er kendetegnet ved kroniske smerter, træthed, spændinger og urolig søvn. Mange af dem jeg behandler, fortæller, at deres krop føles “tung”, “oppustet” eller “overfyldt”. Her kan manuel lymfedrænage gøre en stor forskel.

Fordi behandlingen er så blid, oplever mange med fibromyalgi, at det er én af de få berøringsformer, kroppen faktisk kan tåle – og samtidig får gavn af. Jeg bruger teknikken til at mindske væskeophobning, lindre spændinger og skabe en bedre balance i kroppen. Ofte følger vil du opleve en følelse af indre ro og bedre søvn.

Anvendelse ved hormonelle ubalancer

Hormonelle ubalancer – fx ved PMS, overgangsalder eller PCOS – kan give symptomer som væskeophobning, humørsvingninger, træthed og uro i kroppen. Jeg oplever ofte, at kvinder i hormonel ubalance mærker stor lettelse efter lymfedrænage, fordi behandlingen både virker fysisk udrensende og mentalt beroligende.

Manuel lymfedrænage støtter kroppens naturlige udrensning, sænker stressniveauet og hjælper med at genskabe balancen i systemerne. Det er en god behandling, hvis du føler, at kroppen er "i modvind" og trænger til støtte – uden at blive overbelastet.

Klar til mere velvære? Bestil din behandling nu
Bestil en tid eller kontakt mig i dag på telefon 53312868 eller email feetmezone@gmail.com

Manuel lymfedrænage efter kirurgiske indgreb – en vigtig del af helingsprocessen

Efter kirurgiske indgreb kan kroppen have brug for ekstra støtte til at komme sig. Her kan manuel lymfedrænage spille en afgørende rolle da det har vist sig at være særligt gavnlig for patienter, der gennemgår kirurgiske indgreb såsom brystoperationer, BBL, ansigtsløft eller fedtsugning.

Efter operationer kan kroppens naturlige lymfesystem blive påvirket, hvilket kan føre til hævelse, ødemer og nedsat lymfe funktion. Mange patienter hævelse og væskeophobning i det berørte område. Manuel lymfedrænage kan hjælpe med at:

  • Fremskynde helingsprocessen: Efter operationer såsom brystkirurgi, fødselsfedtsugning, ansigtsløft og BBL hjælper manuel lymfedrænage med at reducere hævelse og væskeophobning.

  • Reducere ubehag: Mindsker smerter og ubehag forbundet med væskeansamling, hvilket kan forbedre din komfort og bevægelighed.

  • Øge blodcirkulationen: Gennem stimulerende bevægelser forbedres blod- og lymfecirkulationen, hvilket fremmer en hurtigere restitution.

  • Styrke vævsheling: Fremmer ny vævsvækst og reducerer

Sådan foregår en behandling

En behandling med manuel lymfedrænage foregår i rolige omgivelser, hvor du ligger afslappet på briksen. Jeg arbejder med lette, rytmiske tryk og strøg, som virker dybt afslappende og medvirker til både fysisk og mental ro. Behandlingen hos mig kan vare 55–90 minutter og for bedst effekt anbefales et behandlingsforløb på flere gange, alt efter din tilstand og behov.

Min metode – inspireret af Dr. Vodders tradition

Min tilgang til manuel lymfedrænage er baseret på den klassiske Vodder-metode, udviklet af den danske læge Emil Vodder i 1930’erne. Gennem årene har jeg tilpasset denne teknik for at skabe min egen unikke metode til behandling, som er skånsom, effektiv og tilpasset den enkelte patients behov. Jeg anvender blide, rytmiske bevægelser, der følger lymfesystemets naturlige flow, for at sikre maksimal effekt og velvære under behandlingerne.

Bivirkninger der kan forkomme efter massage

Træthed, kuldeskær, mørkere urin, hovedpine (væskemangel), forværring af dine smerter, muskel ømhed, svimmelhed eller kvalme (væskemangel), ved siden af sig selv, ændret afførringsmønster og lugt, gamle skader kan blusse op - eksem, gigt osv.

Super bonus bivirkninger

Du kan blive ramt af voldsom energi, positivt sind og godt humør, lethed, velvære i krop og sind, bedre søvn, smertelindring, reducering af blodtrykket, og styrkelse af immunforsvaret.

Ofte stillede spørgsmål

  • Lymfedrænage massage er særligt godt, hvis du oplever:

    • Hævede ben, fødder eller hænder

    • Væskeophobning i kroppen

    • Lymfødem

    • Tunge ben eller uro i kroppen

    • Træthed og udrensningsproblemer

    • Hævelse efter operation eller skade

    Jeg bruger manuel lymfedrænage til at hjælpe kroppen med at komme i balance igen og støtte dens naturlige udrensning.

  • Du kan i nogen grad lave selv-lymfedrænage derhjemme, men det kræver, at du kender til teknikken og lymfesystemets retning. Jeg anbefaler altid, at du får professionel vejledning først – især hvis du døjer med lymfødem, hævelser eller væskeophobning. Når jeg behandler dig med manuel lymfedrænage, sikrer jeg, at teknikken bliver udført korrekt og målrettet dine behov.

  • Ja, det er det! Lymfedrænage er en meget skånsom og naturlig behandlingsform, som understøtter kroppens egne systemer. Mange af mine klienter oplever:

    • Mindre hævelse og spænding i kroppen

    • Øget velvære og ro

    • Bedre søvn

    • Mere energi i hverdagen

    • Hurtigere heling efter fx operation

    Det er en sund måde at hjælpe kroppen til at fungere optimalt – uden bivirkninger.

  • Det kommer an på, hvad du kommer med. Her er nogle generelle anbefalinger, jeg ofte giver:

    • Ved akutte hævelser eller efter operation: 2–3 gange om ugen i en periode

    • Ved kronisk lymfødem: regelmæssigt, fx 1 gang om ugen

    • Som vedligeholdelse eller velvære: 1 gang om måneden

    Jeg tilpasser selvfølgelig behandlingsforløbet til dig og din krops reaktion.

  • Det er helt normalt – og faktisk et rigtig godt tegn. Når jeg laver manuel lymfedrænage, aktiveres dit lymfesystem og sætter gang i kroppens udrensning. Det betyder, at affaldsstoffer og væske transporteres videre til nyrerne – og så skal du typisk tisse bagefter.

    Derfor anbefaler jeg også altid, at du drikker godt med vand både før og efter behandlingen.

  • Ja, men det er vigtigt at konsultere en læge inden behandling, især hvis du har:

    • Akutte infektioner eller feber

    • Nyresvigt eller hjertesygdomme

    • Trombose eller blodpropper

    • Hudinfektioner eller betændelsestilstande

    Hvis du er gravid eller har en kræftsygdom, bør du også rådføre dig med din læge før behandling.

  • Før behandlingen:

    • Vær ren og tør; undgå at bruge fedtede cremer.

    • Brug løstsiddende tøj.

    • Informér terapeuten om eventuelle medicin eller helbredstilstande.

    Efter behandlingen:

    • Drik rigeligt med vand for at understøtte udrensningen.

    • Undgå intens fysisk aktivitet samme dag.

    • Forvent øget vandladning og mulig træthed.

    • Hvis du bruger kompressionsstrømper, skal du tage dem på igen efter behandlingen.

Har du flere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på tlf: 53 31 28 68 eller email: feetmezone@gmail.com, hvis du vil høre mere om manuel lymfedrænage – eller hvis du er i tvivl om, det er den rette behandling for dig.

  • “Lene er en dygtig, professionel og nærværende behandler. Hun har hjulpet min datter med at komme i balance igen og bedst af alt er hun nu smertefri. Lene er rar og tryg at komme hos. Jeg giver min varmeste anbefaling, da hun virkelig er et besøg værd.”

    Anja

  • "Professionel og super kompetent. Én session på Lenes briks og der er løsnet op i hele kroppen. Kan varmt anbefales"

    Vicky

  • “Lene er en utrolig dygtig, professionel og meget nærværende behandler. Jeg vil anbefale hendes behandlinger til enhver der har brug for at få kroppen i balance igen.”

    Casper

  • "Lene er fantastisk dygtig og professionel! Kæmpe anbefaling herfra."

    Mads

  • “Fantastisk lymfedrænage! Den bedste behandling (og behandler) ever! Jeg anede ikke at man har lymfekirtler i hele ansigtet, men jeg sværger at min dobbelthage er blevet lidt mindre fremtrædende 🤩 Jeg føler mig lettere i hele kroppen og glæder mig allerede til næste behandling 😁”

    Karen

  • "Lene er en fantastisk behandler. Hun er fagligt super dygtig og er samtidig et roligt, smilende og rummeligt menneske. Jeg har fået behandlinger hos hende igennem 5 år (gravidmassage, zoneterapi og helkropsmassage). De varmeste anbefalinger herfra."

    Sine

Vil du vide mere?

Kontakt mig på 53 31 28 68 for at bestille en tid, eller bestil en tid online. Læs mere om mine priser og klippekort her.