Oppustet mave? Slip prutten løs

unsplash-image-dLfwYP33vi4.jpg

Har du ofte en oppustet mave?

En oppustet mave kan være meget smertefuldt eller generende. Det kan skyldes en irriteret tyktarm, forstoppelse, stress, for lidt motion, mælkeallergi, glutenallergi eller måske spiser du ikke fibre nok.

Hvad kan jeg selv gøre?

Motion kan stimulere tarmens bevægelser, så undgår du forstoppelse og indeklemt luft i maven. Du kan f.eks. løbe en tur, gå en tur rundt om blokken eller strække ud.

Stress af! Husk de dybe vejrtrækninger som skal helt ned i maven, de dybe vejrtrækninger giver iltning til blodet og cellerne i kroppen så de kan arbejde optimalt. Negativ stress gør at kroppen lever i en flugttilstand og derfor stresses kroppen. Så slap af, bare 10 min om dagen gør en forskel, her kan meditation være gavnligt.

Forstoppelse giver luft i maven, så det er vigtigt at holde sine toilet vaner. Har du svært med at komme af med det, kan du med god effekt stryge begge dine lår på yder siden med dine hænder, stryg mens du sidder på potten og stryg væk fra kroppen ned mod knæet, det stimulere din tyktarm.

Spis din oppustede mave væk

Varieret kost kan hjælpe meget, så spis fibre som korn, frugt og grove grønsager, havregryn, yoghurt, bær, citrusfrugter, bladgrønsager og rodfrugter. Husk at drikke masser af vand da væske optages i tarmen og gør at du undgår forstoppelse.

Lidt helbredende kræfter:

  • Ingefær hjælper med at kontrollere fordøjelsesbesvær og luft i maven, spis gerne lidt ingefær før dit hovedmåltid.

  • Hvidløg fremmer fordøjelsen og bekæmper inflammation, så spis endelig masser af hvidløg i din mad.

  • Pebermynte stimulerer fordøjelsen og mindsker mængden af tarm luft. Drik det gerne i koldt eller varmt vand, gerne 2 glas om dagen.


Tilskud kunne være: 

Mælkesyrebakterier eller magnesium (kan købes i Matas eller helsekost).


Et af mine bedste råd som zoneterapeut er at få en masse zoneterapi, da det afhjælper forstoppelse, luft i maven og skaber balance i kroppens organer. Zoneterapi virker afstressende og beroliger nervesystemet.

Så slip du bare prutten løs!

Forrige
Forrige

Du kære mynte, hvem er du?

Næste
Næste

Gurkemejens vidunderlige virkning